Forårssæsonen 2023
I 2023 starter forårssæsonen i januar og alle, som ønsker at få tilbud om svømning skal skrive sig op via deres elevprofil her på hjemmesiden.
Tidligere elever:
Vi nærmer os den tid, hvor vi skal planlægge hold for den kommende sæson. Elever som har gået til svømning hos os i den igangværende sæson har som regel førsteret til en plads på et hold i den kommende sæson. Vi beder derfor alle som ønsker at fortsætte svømmeundervisningen i januar 2023, gå ind på jeres elevprofil og oprette en opskrivning til forårssæsonen 2023F.
Der kan forekomme ændringer i holdtider som følge af oprykninger eller lignende, så angiv gerne, hvilke dage og tider i kan være til undervisning.
I kan se om i er skrevet op til forårssæsonen 2023F under fanen “opskrivninger” på elevens side.
Bemærk, at hvis i ikke har skrevet jer op til næste sæson senest mandag d. 10 december, så går vi ud fra, at i ikke ønsker at fortsætte. Vi har igen mange elever på ventelisten og vi holder ikke pladserne åbne, hvis i ikke har skrevet jer op til den nye sæson. I risikerer altså at miste pladsen til en anden elev på ventelisten, hvis i ikke skriver jer op i god tid.
Gravidsvømning nedlagt i 2023:
Vi har desværre ikke haft nok tilmeldinger til at fortsætte vores gravidsvømning. Der bliver derfor ingen gravidsvømning i foråret 2023.
Voksensvømning og svømning for voksne med vandskræk i 2023:
Københavns kommune har valgt, at vandtider i de kommunale svømmehaller skal prioriteres til svømmeundervisning af børn. Vi er derfor tvunget til først og fremmest at oprette svømmehold til børn. Hvis det bliver muligt vil vi forsøge at oprette hold til voksne i vores ydertider, men fremover vil der højst sandsynligt være færre voksenhold og vi vil derfor også have færre pladser til voksne.
Nye elever:
Tilmeldingen til forårssæsonen er åben. Bemærk, at vi har mange på vores venteliste og det er derfor ikke sikkert at vi kan tilbyde en plads, selvom i skriver jer op før sæsonen starter. Jo flere tider og dage i vælger, des større er sandsynligheden for, at vi kan finde et hold med plads til jer.
I er altid velkomne til at kontakte os på email eller telefon, hvis i har spørgsmål.