Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Svømning for Alle
Herved indkaldes til foreningens ordinære generalforsamling i henhold til vedtægterne §5, som afholdes
Mandag d. 14 april 2025, kl 18:00. Deadline for indkomne forslag er d. 31 marts 2025.
Den midlertidige dagsordenen for generalforsamlingen er som følger:
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Årsberetning præsenteres af Karin Munkholm.
Årsberetning til godkendelse. - Årsregnskab præsenteres af Jens Jakob Helbo Hansen.
Årsregnskab til godkendelse. - Budget præsenteres af Jens Jakob Helbo Hansen.
Budget til godkendelse. - Vedtægtsændringer
Sletning af §6.4:
”§6.4. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og
kasserer.Ӯndring til godkendelse.
Ændring af §4.1:
“Kontingentet opkræves i forbindelse med holdstart i september og med holdstart i januar”
Erstattes med
“Kontingentet forfalder i det øjeblik en elev tilmeldes et givent hold eller et holdtilbud accepteres”
Ændring til godkendelse.Ændring af §4.2 til følgende:
“Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis vedkommendes adfærd strider mod foreningens formål eller ikke udviser tilstrækkelig hensyn og omtanke over for sig selv og sine omgivelser. Det samme gælder, hvis medlemmet overtræder foreningens vedtægter eller ikke overholder reglerne i de lejede omgivelser. Et ekskluderet medlem kan anke beslutningen på den førstkommende generalforsamling.”
Ændring til godkendelse. - Indkomne forslag.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsens i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse. - Valg til bestyrelsen
Næstformand
Helen Elbjørn stiller op til genvalg.Kasserer
Jens Jakob Helbo Hansen stiller op til genvalg.
To suppleantposter er åbne i år - Valg af revisor og revisorsuppleant.
Nuværende løsning med Toke Boss fungerer. Bestyrelsen indstiller at samarbejdet forsætter. - Ansøgning til medlemstilskud 2026
Ansøgning præsenteres af Jens Jakob Helbo Hansen. Ansøgning skal godkendes og underskrives af
den nye bestyrelse. - Eventuelt.
Generalforsamlingen er kun for bestyrelsen, betalende medlemmer af foreningen eller personer inviteret af bestyrelsen. Ønsker I at deltage, bedes der givet besked til bestyrelsen på email bestyrelsen@svoemforalle.dk senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen af hensyn til lokale og traktement.
Det er kun muligt at stemme til generalforsamlingen, hvis man er tilmeldt senest 14 dage før afholdelsen.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. Forslag skal sendes til bestyrelsen på email bestyrelsen@svoemforalle.dk.
Adresse for afholdelse, regnskab, budget og den endelige dagsorden vil blive sendt senest 8 dage før afholdelsen af generalforsamlingen som supplement til denne indkaldelse.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Svømning for alle